Jobportaler

Hvor skal du kigge, og hvordan bruger du dem? Der er ingen tvivl om, at markedet for jobportaler er vokset, og det kan være en jungle at finde frem til den bedste portal at søge job igennem.

Med andre ord, så handler det om dig, og hvilken jobportal som du bedst kan lide at arbejde med. Når du kaster dig over at søge arbejde via jobportaler, er der tre forskellige tilgange til det:

  1. Du kan oprette jobagenter

Når du laver en jobagent på en side, såsom Jobindex kan du vælge at få tilsendt en mail dagligt/ugentlig med relevante jobåbninger inden for de brancher og geografi, som du ønsker.

  1. Lave generelle søgninger

Jobagenter finder kun stillinger til dig, hvis de er inden for den branche-kategori, som er valgt.

Når det er sagt, så har kært barn mange navne på arbejdsmarkedet. Jobtitler kan hedde mange forskellige ting efterhånden, og derfor kan virksomheder/jobportaler have udfordringer med at vælge den rigtige kategori.

Et godt råd er derfor: Lav en generel søgning på din favorit jobportal, hvor du søger på alle opslåede job i dit valgte geografiske områder. Hermed fanger du alle job, og på den måde kan du også søge inspiration i hvad forventningerne er til de forskellige jobtyper.

  1. Uploade dit CV

I de to første trin er du aktivt i din søgning – men du kan også søge job ”passivt”, i den forstand at du lader jobbene komme til dig. Dette sker ved blandt andet at oprette dit CV på jobportalernes hjemmeside. For eksempel kan du oprette dit personlige CV på Jobindex.

Når der kommer et job inden for dit fagområde/geografi, kan du nemlig blive personlig kontaktet via mail om jobbet.

www.jobindex.dk

Guide: Få styr på dit CV

Men et godt råd er dog
Hav hele tiden et overblik over, hvor du er registreret med dit CV, og udvælg 2-3 favorit jobportaler, som du bruger i det daglige til din jobsøgning.