Gode råd til jobsøgningen

Når du søger job, er der en del ting, du skal forholde dig til. Vi guider dig igennem med konkrete råd til, hvordan du skriver en god ansøgning, laver et overskueligt CV og bliver klar til at gå til jobsamtale.

Jobsøgningsprocessen er helt individuel fra person til person. Der kan være mange ledige job, få relevante job, spændende kaffemøder eller ingen respons på jobansøgningen. Det kan være, man søger sit første job eller har været på arbejdsmarkedet i mange år.

Uanset hvad din situation er, kan du her læse mere om jobsøgning og få råd til, hvordan du forbereder dig til processen og lander dit drømmejob.

 

Hvad er kravene til jobsøgning?

Hvis du er ledig, skal du søge 1-2 jobs om ugen og dokumentere din jobsøgning på Jobnet. På din joblog på MitAse finder du et nemt overblik over, hvor mange du har søgt og hvad du eventuelt mangler.

 

Bliv klogere på dig selv, inden du starter jobsøgningen

Inden du går i gang med din jobsøgningsproces, bør du bruge noget tid på at blive klogere på dig selv, dine styrker, kompetencer, svagheder og ikke mindst drømme for dit arbejdsliv.

Sæt dig et konkret mål og ønsker for dit kommende job. Hvilke ønsker har du til dine arbejdsvilkår, opgaver og virksomheden? Og hvilke kompetencer drømmer du om at sætte i spil?

Jo mere afklaret du er, du nemmere kan du få ved at styre hen mod dit ønskejob og få den bedste oplevelse i din jobsøgning.

 

Sådan skriver du en god jobansøgning

Første step er en god jobansøgning. Og inden du går i gang med at fyre løs omkring alle dine styrker og kompetencer, er det vigtigt at du sætter dig ind i den virksomhed, du vil søge hos. Lav en grundig research, nærlæs, hvad de efterspørger og match dine egne styrker til jobopslaget.

Find alle vores konkrete råd til at skrive den gode jobansøgning og vejledninger til både opbygning og struktur. Du kan også downloade gratis skabeloner og få inspiration til hvad andre jobsøgere gør.

Vi har samlet det hele her

 

Hav styr på dit CV

Hvor jobansøgningen typisk er fortællende, har et CV ofte en mere struktureret facon med en historik om dine tidligere erfaringer.

Flere genbruger det samme CV igen og igen - men ligesom med ansøgningen, bør du tilpasse det til virksomheden du søger hos og opgaverne i stillingsopslaget. Langt de fleste arbejdsgivere kigger først på dit CV, så et professionelt og overskueligt CV kan være altafgørende for din jobsøgning.

Få alle vores bedste råd til at skriv et godt CV her

 

Søg også uopfordret i din jobsøgning

En uopfordret ansøgning kan være en god måde at komme i betragtning til et job på. Med en uopfordret ansøgning viser du en stor motivation og et engagement mod den virksomhed. Samtidig kan virksomheden få et indtryk af, at du er en person med handlekraft og drive.

Omvendt skal du huske på, at det kan være rigtig svært at blive kaldt til samtale på en uopfordret ansøgning, da du skal ramme virksomheden på et bestemt tidspunkt, hvor de kan se et behov.

Der er dog rigtig mange gode grunde til at prøve at sende en uopfordret ansøgning - har du selv lyst til at give det et skud, kan du finde inspiration og vejledning her.

 

Glem ikke LinkedIn

LinkedIn er i dag et virkelig godt værktøj til at netværke og finde relevante og spændende jobs. Brug LinkedIn som dit digitale visitkort eller dit online CV, og brug den aktivt til at finde jobbet.

Med en optimeret og attraktiv LinkedInprofil fremstår du professionel overfor nye job, muligheder, kontakter og virksomheder.

I tvivl om, hvordan du gør? Bliv inspireret her

 

Er tålmodigheden ved at slippe op?


Husk på, at en jobsøgningen kan være en lang, trættende proces for alle. Uanset hvor gode tanker, intentioner og handlinger du har, kan det være, at du bare ikke kommer til jobsamtalen eller måske ikke bliver valgt i sidste ende.

Lad dig ikke slå ud! Du er ikke alene, alle kan gå gennem en hård periode, ligegyldigt hvor meget tilpasset indhold de har i deres ansøgninger eller research de har gjort sig inden.

Så selv om det kan være udmattende, er det vigtigt, at du holder gejsten oppe. Hank op i tålmodigheden og brug både medgang og modgang i processen som vigtig læring. Hvilken feedback fik du? Hvorfor gik de en anden vej? Hvad kan du gøre næste gang?

 

Opret Jobsøgnings-profil og Jobagent

Er du stadig usikker omkring din jobsøgning, og har du brug for noget sparring og viden fra eksperter indenfor beskæftigelsesområdet? Så benyt dig af Ases job- og karriereplatform. 

Ases job- og karriereplatform

Som medlem af Ase har du adgang til vores job- og karriereplatform. Her på siden kan du læse om, hvilke digitale værktøjer du kan bruge, som kan gøre din jobsøgning mere effektiv.

Design dit personlige CV og ansøgning

Med vores CV- og ansøgningsbygger får du mange forskellige skabeloner at vælge imellem. På den måde kan du selv sammensætte dit personlige CV og din ansøgning, så det passer til din branche og det udtryk, som du gerne vil have.  

Aktivér din Jobsøgningsprofil, og få jobtilbud

Her kan du også nemt og hurtigt aktivere din Jobsøgningsprofil, så dit CV bliver matchet med arbejdsgivere, der søger en ny medarbejder, der passer med dine jobønsker og kvalifikationer. 

Når en arbejdsgiver matcher med din profil, modtager du et jobtilbud. 

Gem og søg job via jobdatabasen

På 'Min side' har du også adgang til en jobdatabase, hvor du kan holde styr på de job, du gerne vil søge.

Du kan gemme job, der ser spændende ud, se ansøgningsfrister og finde stillingsopslag på de job, du har søgt. Det gælder også de stillingsopslag, som ikke længere er aktive - men som du har brug for at kigge på, når du skal til samtale på stillingen. 

Bliv inspireret til en bedre jobsøgning

Du har også adgang til læringsforløb og guides om, hvordan du skriver en motiveret ansøgning, målretter dit CV og din LinkedIn-profil, forbereder dig til jobsamtalen, gode råd til lønforhandling og meget mere. 

 

 

Få feedback

I Ase står vi klar til at hjælpe dig med din jobsøgning. Du kan få feedback på dine ansøgninger og dit CV - ligesom du kan få styr på, hvordan du bruger LinkedIn i din jobsøgning samt benytte dig af vores gratis online kurser. 

Er du medlem af fagforeningen og har brug for hjælp? Så ring til os på 7013 7013.