Overarbejde ifølge funktionærloven
Overarbejde refererer til de timer, der overstiger din normale arbejdstid, som typisk er angivet i din ansættelseskontrakt. Kompensation for overarbejde kan variere alt efter, hvad der er aftalt i ansættelseskontrakten. Nogle har aftalt sig til, at overarbejde afspadseres eller udbetales, mens andre ikke får direkte kompensation.
Hvad siger funktionærloven om overarbejde?
Funktionærloven indeholder ingen specifikke bestemmelser om overarbejdsbetaling. Ofte forhandles dette under ansættelsesprocessen og fremgår i ansættelseskontrakten.
Er jeg forpligtet til at sige ja til overarbejde?
Som funktionær er du forpligtet til at sige ja til overarbejde i et rimeligt og sagligt begrundet omfang, hvis din arbejdsgiver forlanger det.
Du har dog mulighed for at sige sige nej til overarbejde, hvis:
-
Du ved akut overarbejde ikke kan finde pasning til mindre børn.
-
De ekstra overarbejdstimer betyder, at lovregler bliver brudt.
Varsel om overarbejde
Mange overenskomster indeholder både krav til varslingstid for overarbejde og tillæg. Men også regler for hvad der skal ske, hvis varslet ikke bliver overholdt.
Hvis du ikke er omfattet af en overenskomst, bør det fremgå af enten din ansættelseskontrakt eller personalehåndbog, hvorvidt din arbejdsgiver skal varsle overarbejde, hvor lang tid forinden, og hvad du har ret til af evt. tillæg, hvis varslet ikke bliver overholdt.
Kompensation for overarbejde
Kompensation for overarbejde afhænger af, hvordan du er ansat. Er du ansat på fx funktionsløn eller job-løn, har du ikke ret til kompensation for overarbejde, fordi dette indgår i din faste løn.
Kan jeg kræve overarbejdstillæg?
Du kan kun kræve at få overarbejdstillæg, hvis dette er aftalt i din ansættelseskontrakt eller står skrevet i personalehåndbogen.
Hvis du har aftalt overarbejdsbetaling med din arbejdsgiver, og det ikke fremgår af din kontrakt, bør du få bekræftet betalingen skriftligt af din arbejdsgiver, inden du går i gang med det konkrete overarbejde.
Reglerne for overarbejdstillæg i følge de fleste overenskomster plejer som udgangspunkt at udgøre følgende:
-
50% overtidstillæg for de tre 3 overarbejdstimer.
-
100% overtidstillæg for mere end de 3 første overarbejdstimer.
Overarbejde som deltids- eller fuldtidsansat
Hvis din arbejdstid er kortere end den normale arbejdstid på 37 timer om ugen, har du en deltidsansættelse.
Overarvejde som deltidsansat
Du skal være ansat med mere end 8-timer om ugen for at være omfattet af funktionærloven. Du kan som deltidsansat altid sige nej til at arbejde mere end den aftalte ugentlige arbejdstid, der fremgår af din ansættelseskontrakt.
Overarvejde som fuldtidsansat
Som fuldtidsansat er du forpligtet til at sige ja til overarbejde, da der ikke findes faste regler for at varsle overarbejde medmindre det fremgår af din ansættelseskontrakt eller overenskomst.
Du kan dermed være forpligtet til at påtage dig overarbejde med meget kort varsel, hvis du bliver bedt om det.