Kan jeg få befordringstilskud til min uddannelse?

På disse sider har vi samlet de vigtigste regler for befordring i forbindelse med uddannelse.

FAQ om befordring:

  • Du skal køre minimum 24 km
    For at du kan få befordringsgodtgørelse, skal du have mere end 24 km kørsel pr. dag til dit uddannelsessted. Når du ansøger om befordringsgodtgørelse skal du oplyse det samlede antal kilometer, du kører, og altså ikke trække de 24 km fra selv. De bliver automatisk modregnet i det beløb du får udbetalt.  
  • Du skal minimum have 36 kr. udbetalt
    For at du kan få befordringsgodtgørelse, skal du mindst være berettiget til en udbetaling på 36 kr. i udbetalingsperioden. Ellers bliver det betragtet som under bagatelgrænsen.
  • Husk ansøgningsfristen
    Du skal senest indsende din ansøgning om befordringsgodtgørelse 4 måneder efter den sidste dag, du kørte.
  • Tjek udbetalingsperioden
    Udbetalingsperioden af befordringsgodtgørelse går fra anden sidste søndag i måneden til anden sidste søndag i næste måned.

 

Til dig, der er selvstændig

 

Find befordring som en del af din ansøgning om voksen efteruddannelse (VEU)

 

Hvis du har spørgsmål til din befordringsgodtgørelse, skal du kontakte SKAT.dk.

Hvilke uddannelser/kurser kvalificerer mig til befordringsgodtgørelse?

  • 6 ugers jobrettet uddannelse
    Hvis du deltager i et kursus under ordningen 6 ugers jobrettet uddannelse, og kurset forgår på AMU- eller erhvervsuddannelses niveau, kan du søge om befordringsbidrag. Hvis kurset er på akademisk eller videregående niveau kan du ikke søge om befordring.
    Læs mere om 6 ugers jobrettet uddannelse her

  • Uddannelsesløft
    Hvis du deltager i en uddannelse eller et kursus, som en del af ordningen Uddannelsesløft, kan du også søge om befordringsgodtgørelse. 
    Læs mere om Uddannelsesløft her

  • Virksomhedspraktik
    Du kan også ansøge om befordring, hvis du er i virksomhedspraktik efter aftale med dit jobcenter.
    Læs mere om kurser i samarbejde med Jobcentret her

  • Løntilskud
    Er du ansat i løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, kan du godt søge om befordringsgodtgørelse. Er du derimod ansat i løntilskud hos en privat arbejdsgiver, skal du skrive din befordring ind i det almindelige befordringsfradrag hos SKAT.dk.

  • AMU-kurser
    Deltager du i et AMU-kursus som selvstændig, har du også mulighed for at søge om befordringstilskud.
    Læs mere om befordringstilskud til arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) på borger.dk

Hvad er satsen for befordringsgodtgørelse?

Det er forskelligt fra år til år, hvad du kan få i befordringsgodtgørelse, fordi satsen reguleres årligt. Du kan se den nuværende sats her.

Husk, at du kun får tilskud for de kilometer, der ligger over 24 km pr. dag. Der er også et loft for, hvor mange kilometer, du kan få tilskud til. 

Tilskuddet er ikke skattepligtigt, og du får det samme uanset om du er ledig eller i arbejde.

Er der krav til befordringsgodtgørelsen?

For at du kan få udbetalt befordringsgodtgørelse, skal du have længere end 24 km fra din bopæl til uddannelsesstedet.

Hvordan ansøger jeg?

Når du er selvstændig erhvervsdrivende, skal du søge om befordringsgodtgørelse på Voksenuddannelse.dk

Andre relevante links

Læs mere om befordringstilskud til arbejdsmarkedsuddannelser på borger.dk

Ase håndværker som taler i telefon