Skal mit barn betale skat af lønnen fra sit fritidsjob?

Ja! Alle der arbejder skal betale skat i Danmark. Men alle har også ret til et personligt fradrag. Også unge under 18. For dem gælder, at de kan benytte sig af deres frikort.  

Med sådan ét kan dit barn tjene op til et vist beløb uden at skulle betale skat af pengene. I 2024 er grænsen 49.700 kr. Så længe barnet ikke tjener over dette beløb, er pengene ikke skattepligtige. Udover de otte procents arbejdsmarkedsbidrag. Dem skal alle i arbejde betale. Også unge under 18 år. Beløbet skal stadig indberettes af arbejdsgiver.  

Tjener dit barn mere end, hvad grænsen tillader, skal der betales skat efter den trækprocent, der er opgivet på forskudsopgørelsen. For unge over 18 år, er den grænse 49.700 kr. i 2024.

Sådan får du kortet

Når dit barn starter i arbejde, skal arbejdsgiveren have frikortet for at kunne indberette lønnen ordentligt til SKAT. Frikortet kommer automatisk for alle unge i starten af året, hvor de fylder 15. Er dit barn yngre, bestiller du frikortet på SKAT.dk.

Det kan nogle gange være en fordel at bruge hovedkortet – også til unge under 18 år - hvis I kan se tidligt, at årets indtjening vil overskride beløbsgrænsen på frikort.

Læs mere på SKATs hjemmeside

Ring til juridisk hotline

Er du i tvivl om nogle regler eller vilkår kan du som medlem af familiefagforeningen få rådgivning om jeres specifikke situation i forbindelse med ansættelse eller kontrakt i et fritidsjob. Du kan kontakte os alle hverdage - vi sidder klar til at hjælpe dig og dit barn. Vi har åbent mandag - fredag: kl. 08.00 -16.00.

ring 7013 7021