Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditet?

Når du bliver forælder, er der forskellige varsler, du skal huske at overholde. Hvor længe før terminsdatoen du skal give din arbejdsgiver besked om graviditeten, afhænger af, om du er den vordende mor eller far/medmor.

  1. Giv din arbejdsgiver besked om din graviditet. Du skal senest 3 måneder før forventet fødsel give din arbejdsgiver besked om din forventet termin og oplyse om, hvornår du ønsker at påbegynde din orlov forud for fødslen.
  2. Giv din arbejdsgiver besked om, hvornår du vender tilbage. Du skal senest 8 uger efter fødsel give din arbejdsgiver besked om, hvornår du vender tilbage på arbejde. Hvis du er mor og vil udnytter din ret til fravær i de første 10 uger efter fødslen, skal du inden 6 uger efter fødslen informere din arbejdsgiver om, hvornår du vil genoptage arbejdet. Hvis du overdrager op til 8 ugers barselsorlov til din partner for selv at genoptage arbejdet på fuld tid indenfor de første 10 uger efter fødslen, skal du senest 4 uger før det forventede fødselstidspunkt give din arbejdsgiver besked. Hvis du overdrager op til 8 ugers barselsorlov til din partner for at påbegynde forældreorlov indenfor de første 10 uger efter fødslen, skal du senest 4 uger før det forventede fødselstidspunkt give din arbejdsgiver besked.
  3. Giv din arbejdsgiver besked om far/medmors 2 ugers fædreorlov. Du skal som far/medmor senest 4 uger før fædreorlovens begyndelse give din arbejdsgiver besked om, hvornår du ønsker at afholde dine 2 ugers fædreorlov. Hvis du enten vil holde mere af din egen orlov i forlængelse af de to uger eller får overdraget orlov fra den anden forælder, som du vil afholde i forlængelse af de to uger, skal du også på dette tidspunkt varsle din arbejdsgiver om dette. 
  4. Giv din arbejdsgiver besked om far/medmors forældreorlov. Du skal som far/medmor senest 6 uger efter fødslen give din arbejdsgiver besked om, hvornår du ønsker at afholde forældreorlov – hvis du ønsker at afholde den.

Læs om alle varslinger her

Såfremt varslerne ikke overholdes

Hvis du giver din arbejdsgiver besked for sent om graviditets-, barsels- eller forældreorlov, er det op til arbejdsgiveren at beslutte, om det skal medføre sanktioner. Der er ingen lovmæssige regler for at varsle for sent.

Alt du skal vide om de nye barselsregler 2022