Hvordan melder jeg mig ud?

Hvis du ikke længere har lyst til at være medlem af Ases a-kasse og/eller fagforening, er det nemt at melde sig ud. Se her hvordan.

Udmeldelse af a-kasse og fagforening

Hvis du ikke længere ønsker at være medlem af vores a-kasse og/eller fagforening, skal du melde dig ud skriftligt. Du kan melde dig ud af a-kassen her

Ønsker du at melde dig ud af fagforeningen Ase Lønmodtager eller HR Jura, venligst send e-mail til ase@ase.dk

Til udmeldelsen skal du bruge dit medlemsnummer, som du finder på indbetalingskortet eller din oversigt fra betalingsservice.

Når du udmelder dig, vil du modtage en bekræftelse fra os om, at vi har modtaget din udmeldelse. Du vil få yderligere bekræftelse, når du endeligt er udmeldt.

Bemærk

Hvis du ønsker medlemskab i en anden a-kasse, skal du ikke melde dig ud af Ase, men bede den anden a-kasse om at overflytte dit medlemskab fra Ase. På denne måde er du fortsat berettiget til at få dagpenge, hvis du er/bliver ledig og ellers opfylder betingelserne. Ønsker du medlemskab af en anden fagforening, skal du skriftligt udmelde dig af Ases fagforening.

Hvis du efter udmeldelsen ikke længere er medlem af en a-kasse og/eller fagforening, mister du op til flere goder og rettigheder.