Fradrag for a-kasse og fagforening

Når du betaler kontingent til din a-kasse, fagforening og lønsikring, vil du altid modtage et fradrag. Din kontingentbetaling til a-kasse, fagforening og lønsikring er skattemæssigt fradragsberettiget som ligningsmæssigt fradrag. Det vil sige, at du automatisk får fradrag fra dine kontingenter og indbetalinger.

Kan jeg få fradrag?

Ret din forskudsopgørelse for at få fradrag for dit kontingent til A-kasse eller fagforening.

Du skal indberette a-kassekontingent og fagforeningskontingent særskilt her.

Fradrag for fagforening

Eksempel:

Du melder dig ind i en fagforening per 1. maj og skal betale 74 kr./md.
Der er så 8 måneder tilbage af året.

Regnestykket hedder så:
8x74 kr. = 592 kr.

Kan jeg få fradraget løbende udbetalt?

Vil du have fradraget løbende gennem året, skal du rette din forskudsopgørelse. Hvis du fx betaler 74 kr./md. ser regnestykket således ud:

12 x 74 kr. = 888 kr.

 Hvis du betaler mere end 500 kr. om måneden, skal du kun skrive 6.000 kr. på din forskudsopgørelse.

Fradrag for a-kasse

Eksempel
Du melder dig ind i en a-kasse per 1. maj og skal betale 527 kr./md.
Der er så 8 måneder tilbage af året.

Regnestykket hedder så:
8x527 kr. = 4216 kr.

Du kan højest trække 6.000 kroner om året fra.

2024: Det årlige fradrag for udgifter til faglige foreninger udgør 6.000 kr.

Fradrag for udgifter af fagforeningskontingenter er ikke omfattet af bundgrænsen på 6.500 kr. årligt i 2021. Se LL § 9, stk. 2. Med virkning fra og med indkomståret 2015 kan det årlige fradrag for udgifter til faglige foreninger for lønmodtagere højst udgøre 6.000 kr. Se LL § 13, stk. 1.

Lønsikring og fradrag

Din betaling til lønsikringen er delvist fradragsberettiget og vil automatisk blive indberettet til SKAT. Du er selv ansvarlig for at sikre, at indberetningen er korrekt registreret på selvangivelsen. Når du skal betale skat af det beløb, du modtager fra forsikringen i ledighedsperioden, er beløbet til SKAT fratrukket i udbetalingen. 

Fakta

  • Du får fradrag for dit kontingent til A-kasse, fagforening og lønsikring.
  • Du kan højest få fradrag for 6.000 kr. om året til fagforening.
  • Når du begynder at få dagpenge eller bliver medlem af en A-kasse eller fagforening, skal du ændre din forskudsopgørelse for at få fradraget med det samme. Du får automatisk fradraget på din årsopgørelse.
  • Fradraget for din lønsikring indberettes automatisk til SKAT. Du skal dog selv tjekke at oplysningerne er korrekt angivet. 

Brug for hjælp til fradrag?

I Ase arbejder vi for dig. Tøv ikke med at kontakte os på 7013 7013, hvis du er i tvivl om skattefradraget. Hvis du ikke allerede ved det, så skal du indberette dine kontingenter her.