Ferie for medarbejdere

Alle har ret til at holde ferie en gang imellem. Som arbejdsgiver har man pligt til at sikre, at ens medarbejdere rent faktisk benytter sig af retten til at holde ferie. Reglerne om ferie kan være komplicerede, og det er derfor vigtigt, at man som arbejdsgiver har tjek på dine medarbejderes rettigheder.

Ferieloven, der gælder for alle lønmodtagere, indeholder samtlige regler på området – regler, der kan være komplicerede Noget af det, der er særligt relevant for arbejdsgivere at vide vedrørende ferie til lønmodtagere er:

  • Hvor meget ferie din medarbejder kan/må holde
  • Hvordan betalt ferie bliver optjent
  • Hvornår ferien skal afholdes

Ny ferielov

Den nye ferielov trådte i kraft den 1. september 2020. Den nye ferielov ændrer grundlæggende vilkår på den måde, som ens medarbejdere optjener ferie på. Mange af ferieprincipperne er dog videreført og vil derfor være som sædvanligt, når man skal planlægge ferie i ens virksomhed.

Mellem den ”gamle og ”nye” ferielov er der en overgangsperiode. Her gælder særlige retningslinjer for håndtering af optjening og afvikling af ferie.

Nedenfor skabes et overblik over væsentlig viden i forbindelse med overgangsperioden og den nye ferielov.